Livet har givet min nogle kæmpe slag, der mere og mere har fået mig i knæ, helt indtil jeg er braset helt sammen, så jeg har måtte give slip på alt. 

Lige inden fik jeg øje på, at jeg har fortalt historien til mig selv og alle andre om den, jeg gerne ville være og kæmpe benhårdt/livsopslidende hårdt for at blive, indtil jeg ikke kunne kæmpe mere. 

Jeg måtte give slip. 

Og dermed fik jeg muligheden for at pille hele min fortælling om mig fra hinanden, ødelægge den sten for sten, så jeg i stedet for fortællingen om mig til sidst kun stod med MIG tilbage. 

Nøgen, ærlig, uden fortælling, kun mig. 

Jeg kommer nok til at opbygge en ny fortælling om mig. 

Og derefter nedbryde den, så jeg igen kun er mig. 

Og gøre det om og om igen, indtil jeg føler mig, indtil jeg er og jeg står frem som værende MIG.