Jeg tror, jeg skal kalde mit projekt for noget andet end et projekt, for det presser mig vist.

Eksperiment måske?

Skabelseseksperiment?

Ja, det ord virker rare nede i maven.

Projekter er så fastlåste i et system med start midte og resultat.

Et eksperiment kan gå alle veje og er løs i sin udvikling.

Og det er det, jeg har brug for.

Ingen fasthed, ingen snærende skabelon.

Frihed er jo det, jeg har brug for.

Frihed på alle mulige måder.

Ja, eksperiment, det er bedre.

Jeg løsner allerede op i kroppen, kan jeg mærke.

Og også i tankerne.

Fedt!

Det er jo langt fra, at det faglige, det konkrete, jeg eksperimenterer med i denne proces, er det egentlig vigtige.

Det egentlig vigtige er jo skabelsen af mig selv.

Og det havde jeg glemt.

Igen havde jeg glemt det.

Skabelsen af mig selv.

Mig selv.

Jeg havde atter kun fokus på skabelsen af selve den faglige del af eksperimentet.

Det allervigtigste er jo skabelsen af mig selv.

Og, ja, det havde jeg glemt.

Mig selv.

Fuck!

Forfra igen.

Jeg har brug for friheden.

Husk friheden ❤️

At få øje på det, er sgu da stærkt, Maria!

Jeg synes, jeg gør det godt.

***

Når jeg glemmer at give mig selv frihed, når jeg føler, at jeg BØR, så kommer følelsen af at være fastlåst, og kontrollen kommer frem i mig.

Og så er den gal.

Så skal jeg opdage det, stoppe op og handle på det.

Så skal jeg ned ad en anden vej.

Igen.

For ellers bliver det, jeg beskæftiger mig med og skaber, ikke skabt af lyst men af pligt.

Og så *vupti* får jeg mere lyst til at lave noget andet.

Det kender jeg godt nok mig selv til at vide.

Og det er synd at begynde på noget nyt, for jeg holder jo af det, jeg er i gang med.

Så, kære Maria, prøv ikke at skifte emne/fokus eller begynde på noget nyt, men se efter, om jeg har glemt friheden og dermed lysten, som er det, jeg skal skabe med.

Det andet, at starte noget nyt op, er jo en flugt fra at finde ud af, hvad det dybeste problem er med det gamle.

Ligesom, når jeg får lyst at flytte hele tiden.

Rodløshed, men også mangel på frihed og lyst.

Frihed.

Det er fastlåsthed, ikke frihed.

Og det er, ligesom når jeg stikker af fra mine følelser.

Bliv stående, mærk efter, trøst mig selv.

Bliv.

Bliv ved mig selv.

Hold fast.

Og vær.

Bare vær.