”Gode ting tager den tid, de gør!” Måske er det en kliché, men ikke desto mindre, synes jeg, at det er sandt.

Jeg er en person, som ikke har det mindste imod, at det, jeg laver, tager lang tid. Det gælder selvfølgelig også det med mit håndværk og håndarbejde.

Det skal ligesom en god middagsret have lige tilpas med tid til at ”stå og simre og derigennem opnå den gode smag”, om man så vil sige.

For eksempel så tager modning af vild ler gerne 1 år+, før det er i den bedst mulige tilstand til at blive formet af.
Den særlige kakishibu-plantefarve skal gerne stå og modne i 2-3 år.

Det er i sandhed slow craft.

Slow Craft – når håndværk tager tid

Begrebet ’Slow’ har jeg beskæftiget mig med i mere end 10 år i flere forskellige former.

Min mand, Kenneth, introducerede ”slow”-begrebet til mig i forbindelse med rejser.
I stedet for at skynde os rundt for at få oplevet så meget som muligt, at når vi er ude i verden, prøvede vi at tage den med ro og se det, vi egentlig havde lyst til.

Vi har tilpasset vores rejseliv til os, og når vi ikke alting, så når vi det, vi gerne vil. Vi bruger lang tid det samme sted (gerne mindst 1 uge i hver by, vi besøger). Det gør, at vi virkelig kan komme under huden på byen, dens indbyggere, mad- og kulturliv og få en langt bedre forståelse for stedet, end hvis vi skyndte os på få dage.

Samme principper bruger jeg i mine værksteder.
Mine projekter skal have mulighed for at være, som de er. Og de skal kunne spire, vokse og gro i lige præcis det tempo, der passer til dem. Jeg skynder ikke på dem, men giver den tid, de ærligt tager.

Nogle projekter tager en time, mens andre måske tager flere år. Og sådan skal det være.

Jo, jeg kan sandelig godt blive utålmodig og gerne vil se resultatet med det samme! Men så er det med at slå koldt vand i blodet og tænke på, at hvis jeg presser på, bliver tingene forhastede, og så er der større chance for, at noget går galt, end hvis jeg er langsommeligt grundig.

Den inspirerende Slow Craft

Håndlavede genstande kan bare ikke fremstilles på kort tid.
Jeg synes faktisk også, at det er en fornøjelse at gøre mig umage og være grundig. Jeg holder virkelig meget af at hengive mig til det enkelte værk og give det min tid og fulde koncentration.

Når jeg skaber med mine hænder, lægger jeg hele min opmærksomhed ned til værket. Jeg er lige dér – i tid og sted – sammen med det.
Jeg bliver i det, indtil jeg synes, at værket har opnået en form for afslutning af sin skabelsesproces. Og så er det klar til at komme videre ud i verden.

Slow Craft er også enormt inspirerende, synes jeg, for det er i det langsomme, i at have god tid, at der er plads til at være opmærksom på selv de mindste detaljer.

Det er ofte denne bevidsthed om og hensyntagen til de mindste detaljer, der skaber lige det der ekstra lækre, som håndlavede produkter ofte har.
Den ekstra gode finpudsning med det helt fine sandpapir. Ingen overskydende trådender på blusen, man ikke har haft tid til at klippe af.  

Det er unikke genstande, som hver især har en eller anden form for anderledeshed, end alle de andre på hylden.  
En særlig prik, en lille knast, en ru plet, en skæv dråbe, en lille streg, en mikroskopisk set lidt anden nuance. Det er jo lige netop det, der gør lige den her genstand til noget helt særligt.

Når man, som jeg, oftest arbejder med naturens egne materialer, bliver man nødt til at følge de processer, der nu engang skal til for at opnå et godt resultat.
Det kan betyde, at jeg håndterer materialerne og hver af de skabte genstande mange gange.

Måske skal man igennem 15-20 forskellige trin, for at have en færdig skål af ler, der er samlet i naturen.
Hørren tager måske flere måneder om at gå fra nyhøstede planter til en færdigspundet garntråd.

Men når jeg er færdig med et sådan langtidskrævende projekt, og det er lykkedes, er glæden og stoltheden utroligt stor.

Og også det er vildt inspirerende, for der kan virkelig jeg se, hvor meget mening der er i at lade gode ting tage lige netop dén tid, de tager.