Vild uld – hentet direkte fra fårene i naturen

Written by:

Vild uld hentet direkte fra fårene i naturen

Vild uld er uld, jeg samler i naturen, der hvor der går eller har gået får.

Hvor kommer den vilde uld fra?

Indimellem har får det med at smide en tot uld hist og her.

Det kan for eksempel være at et får har fældet en lille klump uld.
Langt de fleste moderne får er dog gennem tiden avlet på den måde, at de ikke længer fælder naturligt. Derfor er det vigtigt at de bliver klippet, så deres voksende mængde uld ikke bliver et problem for dem.
Det er dog smart for uld-glade fåreavlere, at de har kontrollen med, hvor og hvornår fårene skal af med deres uld.

En tot vild uld kan også komme fra, at fårene har kløet sig op ad en gren eller rullet rundt på ryggen i græsset, hvorved noget af deres uld er røget af i farten.

Og så ligger ulden i totter på græsset, sidder indviklet på en gren eller måske hænger og blafre i vinden på markens omgivende hegn.

Hvad jeg bruger vild uld til

Jeg bruger oftest vild uld som figurer eller effekter på mine vævede billeder.

Hvis jeg har plantefarvet en portion garn med planter, der er plukket et bestemt sted (fx ved Dannevirke, i Alken Enge eller Vadehavet), synes jeg, det er fedt også at komme uld fra samme sted i billedet, jeg væver med det stedsbestemte farvede garn.

På den måde hyldes både områdets planteliv og det oprindelige produkt – ulden – som meget af garnet, jeg væver med, er lavet af.

Hvordan jeg bruger den vilde uld

Noget af den vilde uld bruger jeg direkte i mine billeder uden at vaske det eller noget.
Sådan gør jeg gerne med ulden, hvis den virker meget ren.
Jeg plukker små totter ud af den samlede portion og væver ind i billedet.

Andet vild uld vasker jeg, karter og spinder til færdig garn.

Og andet igen vasker jeg blot og bruger ellers direkte i vævningen.
Hvis ulden er meget beskidt eller har alger eller lign. på sig, gør jeg det.

Jeg har endnu ikke farvet vild uld, men det er jeg sikker på, at du sagtens kan gøre, ligesom med alt andet uld.